International BH Størrelses-Guide

At købe en BH kan være en udfordring, selvom du kender din BH størrelse. Forskellige typer af BHer sidder og passer lidt forskelligt på barmen. Det samme gælder forskellige mærker, hvilket gør det til en udfordring, når du køber BHer fra mærker der kommer fra forskellige lande med forskellige tilgange til størrelsessystemer.

LACE er lagerførende på et utal af BHer fra rundt om i Europa, fx Frankrig, Tyskland, England, Belgien, Polen og Danmark.


Hvorfor er størrelserne forskellige?

I EU bruger mærkerne meter-systemet, mens man i England følger det britiske system med inches/tommer, etc. Det er derfor at vi ser forskellige størrelser mellem de to systemer. Og det påvirker hvordan en BH er målt og gradueret i størrelsen.

Sammenligne skål størrelser

Det er vigtigt at bemærke at størrelses-konverteringerne i de isyede labels ofte er ukorrekte. På grund af de forskellige størrelses- og graduerings systemer i de forskellige lande, så er det umuligt for dem at finde præcise oversættelser til andre systemer. Men se i tabellen herunder, hvor LACE har angivet en tommelfinger-regel for hvordan du kan oversætte mellem de forskellige størrelses systemer. Tag det som et udgangspunkt - ikke en facit-liste.

Med vores erfaring hos LACE, så betyder det fx at hvis du er en G skål i en engelsk mærke som Freya, så vil du sikkert være en H skål i et EU mærke som PrimaDonna.

EU versus engelske skål-størrelser

Konverteringer af BH omkredse

Omregning af tøjstørrelser

Bemærk at ikke alle mærker bruger samme omregning. For mere information om omregninger per mærke, så klik på 'Størrelsesguide' på hver produkt-detailside - placeret lige over "Føj til kurv" knappen.


EU størrelser

De fleste europæiske lande (excl. England) bruger EU størrelser og har deres omkredse angivet i centimeter. LACE lagerfører BH omkredse fra 65 - 95 cm. Som et udgangspunkt for at finde din EU omkreds, så start med at måle lige under barmen og vandret rundt om ryggen. Afrund tallet til nærmeste interval af 5 centimer, dvs. 75 - 80 - 85 og så videre. EU skålstørrelser bruger følgende alfabet fra D skål: D, E, F, G, H, I, J, K og L.

Har du brug for mere information om hvordan du finder din størrelse, så besøg gerne denne artikel: BH størrelser.

Det er også vigtigt, at EU mærker adskiller sig strukturelt fra engelske mærker. EU skåle er ofte ikke så projiceret (fremadrettet). Årsagen er at der typisk bruges en anden bøjleform i EU, der typisk er bredere. Samtidigt er stoffet og blonderne typisk mere elastiske og fleksible i EU. Nogle kvinder med meget stor barm finder at midterstykket mellem brysterne ikke sidder tæt nok på brystkassen i EU skåle, mens andre kvinder finder at engelske bøjle-BHer presser lidt for meget på deres brystkasse. Det er en meget individuel oplevelse, så det bedste er at teste begge typer. Så kan du se, hvad du selv bedst er tjent med.

Engelske størrelser

UK størrelser er forskellige fra EU, idet de bruger det britiske målesystem og BH omkredse udregnes i tommer (inches). LACE lagerfører engelske omkredse i 28 - 42 inches, som omregnes til EU 60 - 95 cm. Engelske skålstørrelser indeholder dobbelt-bogstaver, men man har fx droppet "EE" og "I" skålen. De engelske skålstørrelser hedder således fra D skål: D, DD, E, F, FF, G, GG, H, HH, J, JJ og K.

Bemærk at engelske dobbelt-bogstav størrelser som DD, FF, GG, HH og JJ ikke er halve skålstørrelser. Der er en hel skålstørrelse imellem hver størrelse. Størrelsesforskellen mellem engelske skålstørrelser er mindre end mellem EU skålstørrelser. Til eksempel er forskellen mellem en UK 75G og 75GG mindre end mellem en EU 75G og 75H skål.

De engelske mærker har generelt en smallere formet bøjle end de europæiske mærker, og stoffet er fastere med mindre fleksibilitet. På grund af disse forskelle, ser vi en mindre forskel mellem hver engelsk skålstørrelse, når vi sammenligner med EU skålstørrelser.

Polske størrelser

Polske BHer i store størrelser er relativt nye på markedet, og deres størrelser er lidt forskellige fra de normale EU størrelser. Omkredsene følger de samme 5 cm intervaller som i EU, men hvert mærke har deres egen filosofi og størrelsessystem for skålene.

Nogle polske mærker er inspireret af de engelske skåle. Ewa Michalak og Kris Line bruger fx engelske skålbetegnelser med dobbelt-bogstaver. Omvendt bruger Nessa EU skåle, men går til gengæld helt op til en R skål.

Polske BHer sidder fast om ryggen, hvilket kan gøre at man skal have en omkreds større. Og specielt skålstørrelserne er ofte små sammenlignet med vesteuropæiske, så man skal ofte have 1-2 skåle mere end normalt. Polske mærker er kendt for smalle bøjler og stor skål projicering (barmen presses fremad i stedet for ud til siden - og giver dermed ofte en slankere fremtoning).

Engelske mærker

Polske mærker